Sport har altid haft en tendens til at knytte os sammen uanset om det er på lokal, klub eller landsplan. Man kan blot se hvorledes at nationen har været samlet om det veloverståede VM i Rusland hvor Danmark kun knebent blev slået ud af sølvvinderne.

Her føler man en national stolthed og deler gerne glæden med alle danskere, uanset hvad de laver , hvor de kommer fra og deres øvrige holdninger.

Det samme gør sig gældende på klub plan. Her er sammenholdet til tider endnu stærkere end man ser det på landsplan. Årsagen er den samme. Når man holder med en sportsklub i et fællesskab, så er det kun klubben som betyder noget.

Den virkelige verden og den status man indtager der er underordnet. Der er nærmest et parallelsamfund hvor der dannes et os og dem ift. klubhold. Dette fællesskab kammer desværre over lejlighedsvis og bliver besættende og her er det så at hooliganisme indtræder, men før det er det, er smukt eksempel på sammenhold.

Når vi dyrker sport bliver sammenholdet intensiveret

Der er en god grund til at alle forældre bliver opfordret til at lade deres børn dyrke sport. For her får børn for første gang lov til at opleve et sammenhold, og om at være flere, som kæmper for at få samme mål.

For når man holder med et hold, har man ikke indflydelse på en kamps resultat, men det har man til gengæld når man er udøver.

Børn lærer at deres indsats kan have afgørende betydning for udfaldet af en kamp og derved lærer de holdets styrke og samtidig at et hold ikke er stærkere end dets svageste led.

Dette vil gavne dem senere i livet foruden at sport er sundt specielt for børn i en ung alder, da forskning har vist at fysisk aktive børn har lettere ved at sidde stille og ydermere så har det en positiv indvirkning på indlæringsevnen.

Så uanset om man er barn eller voksen så kommer man ikke udenom sportens positiv indvirkning på ens liv. Hvad enten det er som udøver eller passioneret tilhænger så knytter sport os sammen.